Hjælp til amning i eget hjem eller klinikken

ammevejledning

Oplever du problemer med amningen, så kontakt mig for privat ammevejledning.

ammevejledning

telefon konsultation

En ammevejledning starter allerede i telefonen når I ringer for at aftale et besøg. Vi taler om jeres forløb og behov og I får de første råd fra start så I har noget at gå videre med, indtil jeg kan komme ud til jer.

I kan også nøjes med at booke en telefonkonsultation alene, hvis i f.eks. ikke oplever problemer med amningen, men i stedet kun har spørgsmål og søger gode råd til amning eller barselsperioden generelt.

ammevejledning

Ammevejledning hjemme hos jer

Jeg bestræber mig på at komme ud til jer senest 24 timer efter i har kontaktet mig. Hvis i har brug for akut ammehjælp er i altid velkommen til at ringe, uforpligtende, og forhøre jer om hvornår et besøg kunne være muligt.

ammevejledning

Erfaren jordemoder

Jeg har de sidste 9 år arbejdet på både føde- og barselsgang og er lige nu under uddannelse hos kompetencecenter for amning, hvor jeg efter eksamen forhåbentligt kan få lov til at kalde mig for IBCLC.

Jeg vil kunne vejlede jer generelt i amning, stillinger, hyppighed, sutteteknik osv. men også hjælpe ved problematikker såsom smerter, brystbetændelse, kort tungebånd, over- eller underproduktion m.m.

Jeg er desuden uddannet i akupunktur til barslende mødre og har altid udstyret med på hjemmebesøg, så du også her kan få en behandling hvis der er behov. Akupunktur er inkluderet i prisen.

få hjælp til

En vellykket amning

At få amningen til at fungere er for mange et rigtig stort ønske. Nogle kommer let fra start allerede på fødegangen, mens andre må kæmpe mere for det. Uanset jeres behov eller udfordringer kan dét, at have hjælpen lige ved hånden, gøre en kæmpe stor forskel.

Kom godt fra start med ammevejledning hjemme i din egen sofa. Inkluderet i prisen: Skrive eller ring til mig med alle spørgsmål i den første uge efter besøget. Jeg følger op på jer og sikre mig at i har fået tilstrækkelig vejledning og er trygge inden jeg afslutter jeres forløb.

Med til din ammevejledning får du også et osteopatisk babytjek hos klinik BabyBreath i Svendborg. Ikke alle problemer kan løses med gode ammestillinger, akupunktur og gode intentioner. Nogle børn oplever forskellige traumer i forbindelse med fødslen, det kan være låsninger i nakken eller kæben, trykket kranie efter en sugekop eller en lang fødsel, en trykket nerve m.m. eller dit barn kan være født med kort tunge- eller læbebånd. I disse tilfælde vil ammevejledning alene oftest ikke være tilstrækkeligt og netop derfor indgår babytjekket som en del af vejledningen. Ofte kan en osteopatisk babybehandling også være nok til at afhjælpe en forkert sutteteknik, der ellers ville afføde et klip af tungebåndet. Få derfor altid lavet et babytjek inden du bestiller tid til klip hos øre-, næse-, halslægen. Når jeg kommer ud til jer til ammevejledning vil jeg lave en vurdering af om jeres barn har brug for at blive kigget på hurtigt eller det kan vente.

Pris: 1900,- inkl. babytjek og kørsel på Fyn.

Ammevejledning bookes ved at kontakte mig enten ved at ringe eller skrive.

Ligger ammevejledningen 48-72 timer efter fødslen er hæleblodprøve-PKU inkluderet i prisen.

ammevejledning

Barselspakke

Husk! Du kan også bestille en fuld barselspakke, som inkludere:

  • Ammevejledning
  • Vejledning i spædbarnspleje
  • Efterfødselsundersøgelse
  • Efterfødselssamtale
  • Akupunktur ved behov
  • Hæleblodprøve-Pku (48-72 timer efter fødslen)
  • Babytjek ved osteopat
Pris: 2750,- inkl. kørsel på Fyn.