Behandling med

Akupunktur

Akupunktur kan hjælpe dig med graviditetsgener, smerter, at modne kroppen til fødsel eller hjælpe dit ufødte barn med at vende sig og trænge ned i bækkenet.

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsmetode, hvor tynde nåle indstikkes i forskellige punkter, der aktivere kroppens egne helbredende kræfter. Akupunktur hjælper kroppen med at komme i balance og der er god evidens for at akupunktur har gavnlig effekt under fødslen og er effektivt mod smerter.

Lær at lave akupressur hjemme

Akupressur er akupunktur uden nåle. Gennem tryk med fingrene stimuleres akupunkturpunkterne, der forstærker kroppens naturligt helbredende og behandlende kræfter.

Når du booker en akupunkturbehandling hos familiejordemoder, lærer du de mest basale punkter til netop dit behov, så du selv kan fortsætte behandlingen derhjemme.

 

Moxa

Moxa er kort sagt varmebehandling med kinesisk bynke på akupunkturpunktet, fremfor eller sammen med en nål. Moxa afgiver varmestråling der ligger indenfor det terapeutiske infrarøde spektrum. Det er en meget blid måde at stimulere akupunkturpunkterne på. Moxa bruger jeg oftest i barselsperioden, eksempelvis til en styrkende motherwarming, og til behandling af eks. kejsersnitsar, men kan også bruges i forbindelse med vending af et barn i sædeleje.

Om behandlingen

Hvad kan akupunktur bruges til?

Akupunktur, akupressur og moxa kan bruges til en lang række forskellige gener og komplikationer, eksempelvis:

  • Graviditetskvalme. Læs om kvalmepakken her.
  • Fødselsmodning. Læs om fødselsmodning her.
  • Vending af barn fra sædeleje. Læs om vending her.
  • Nedtrængning og rotation af barnets hoved
  • Smerter i graviditeten
  • Langsomt mælkenedløb
  • Efterfødselsgener såsom brystbetændelse, smerter, efterveer m.v.

Om din behandling primært skal være med nåle, akupressur eller om du skal kombinere med moxa afhænger af hvad du ønsker behandlet og din sensitivitet overfor behandlingen.

Pris: 350,- for 40 min

Akupunktur indgår også som en del af fødselsmodningen.