individuel, hold eller kejsersnit

Fødsels-forberedelse

Lær alt hvad I har brug for at vide for at føle jer godt klædt på til fødslen.

Individuel
Fødsels-forberedelse

Har I brug for individuel forberedelse hvor det kun er jer og jeres ønsker og evt. tidligere erfaringer der er i fokus, så kan I få et fødselsforberedelses-forløb hos mig, hvor I bestemmer indholdet. Det kan være alt fra viden om fødslen, til at lave fødeplan eller blive undervist i rebozo.

Et privat forløb kan holdes i en af mine klinikker (Svendborg eller Faaborg) eller hjemme hos jer.

 

Hold undervisning
for par

  1. Den fulde pakke

Hos klinik Babybreath i Svendborg tilbyder jeg fødselsforberedelse for par. Her lærer i teori, teknikker og redskaber og får mulighed for at mødes med andre par der venter sig. På dette hold lærer i alt hvad i bør vide om fødslen og behøver ikke deltage i yderligere tilbud.

I får 5 undervisningsgange af 3 timer, altså 15 timer + en ekstra mødegang efter fødslen.

Læs mere om holdet og tilmelding nederst på siden.

2. Workshops

I samarbejde med Nr. Lyndelse Fysioterapi afholder jeg workshops par. Disse er et supplement til det offentlige tilbud. Her lærer I alt det I ikke kan læse jer til, eller lærer på de online webinars udbudt af hospitalet. Det kan derfor være en fordel at I først deltager i det offentlige tilbud og dernæst kommer på disse workshops. På den måde sparer vi tid og kan koncentrere os om alt vigtige ekstra viden i har brug for.

Undervisningen er delt op i 2 workshops af 3 timer. I kan vælge at deltage i begge workshops eller kun en enkelt alt efter jeres behov.

Gyn/obs fysioterapeut Signe Jackson er medunderviser på holdet og indehaver af Nr.Lyndelse fysioterapi.

Læs mere om holdene og tilmeld jer her.

 

efterfødselssamtale

Kejsersnits-forberedelse

Skal du have planlagt kejsersnit og ønsker du at forberede dig så godt som muligt, så tilbyder jeg i samarbejde med Nr. Lyndelse fysioterapi holdundervisning for kommende kejserinder og deres partnere. Lær alt hvad du bør vide om kejsersnitsfødsel samt om genoptræning og arvævsbehandling på denne workshop af 3 timer.

Gyn/obs fysioterapeut Signe Jackson er medunderviser på holdet og indehaver af Nr.Lyndelse fysioterapi.

Læs mere om holdet og tilmeld dig her.

Tag din partner under armen

Fødsels-forberedelse for par

Fødselsforberedelse, hos klinik BabyBreath i Svendborg, består af 5 moduler af 3 timers varighed, i alt 15 timer + en ekstra mødegang efter fødslen med babyer. (Obs. som noget nyt tilbyder vi også et intensivt weekend kursus.)

Vi har valgt at ligge holdet sen eftermiddag/aften så flest mulige fædre har mulighed for at deltage.

Undervisningen vil være en blanding mellem foredrag, holddiskussioner og konkrete øvelser på gulvet. I skal altså ikke bare sidde stille og lytte, men være aktivt deltagende.

At undervisningen deles op over flere dage giver også mulighed for at I kan nå at fordøje dagens program, træne øvelserne hjemme og så kunne stille spørgsmål og få korrigeret øvelserne når i kommer igen næste gang.

Fødselsforberdelse for par

Osteopatisk behandling

Osteopatisk behandling:

Inkl. i kursusafgiften får I desuden 20 min osteopatisk gravidbehandling hos Klinik BabyBreath’s osteopat Marlon Buriti. (værdi 500 kr.) Her behandles gener og der undersøges for eventuelle problematikker, som vi skal tage hensyn til og arbejde med til fødselsforberedelsen. Det kan være skævheder i bækkenet, spændinger i muskulaturen og lignende som kan have en betydning for fødselsforløbet. På den måde individualiserer vi fødselsforberedelsen så vi kan tage udgangspunkt i hvilke øvelser netop I skal fokusere på op til fødslen.

Indhold på hvert modul:

Modul 1:

  • Hvad man selv kan gøre, i graviditeten, for at forberede sig og øge sine chancer for en ukompliceret fødsel.
  • Øvelser fra Spinning Babies
  • Lær at afspænde og smertelindre med den rigtige vejrtrækningsteknik
  • Lær om smerteteori og smertetolerance – teori og praktiske øvelser

Modul 2:

  • Fødslens faser: Hvad sker der i fødslens forskellige faser
  • Lær om de naturlig smertelindrings muligheder, både i hjemmet og på sygehuset
  • Lær om barnets rotation gennem bækkenet
  • Lær at bruge rebozo som smertelindring, afspænding og som hjælp til at understøtte fødselsprocessen.

Modul 3:

  • Fødslens faser fortsat – Hvilke stillinger er gode at bruge under fødslen, hvad kan du selv gøre for at fremme fødslen
  • Smertelindring fortsat – Den medicinske smertelindring
  • Lær at bruge smertelindrende massage under fødslen
  • Partners rolle under fødslen

Modul 4:

  • Lær om fødestillinger og presseteknik.
  • Vi øver koordinationstræning
  • Viden om hvilke komplikationer der kan opstå under en fødsel og hjælp til, at kunne takle disse.

Modul 5: 

  • Barselstiden: Den første amning, mors krop, partners rolle.
  • Behandlinger efter fødslen som I skal tage stilling til: K-vitamin, syntocinon, hæleblodprøve m.m.
  • Gennemgang af fødslen samt teknikker fra start til slut

Vi vil løbende på hvert modul gå tilbage og øve de teknikker I har lært så I bliver helt fortrolige med dem inden fødslen.

Udover at få viden og teknikker, får i også mulighed for at udvide jeres netværk og ses med andre par der venter sig. Vi lægger derfor også stor vægt på at skabe en hyggelig og afslappet stemning, hvor der er tid og rum til at dele tanker og erfaringer og når alle på holdet har født, vil vi invitere jer tilbage til en efterfødselssnak med holdet, hvor vi håber I har lyst til at dele jeres oplevelser og erfaringer med os og hinanden.

Praktisk information

Vi prioritere mindre hold så der er ordentlig tid til at gennemgå øvelserne og få én til én vejledning undervejs.

Tid: fra kl 17-20

Sted: Babybreath, Ramsherred 1, 1. sal, 5700 Svendborg

Hvornår:  I skal tilmelde jer når I har behov for at kunne begynde at forberede jer og det vil være helt individuelt. Men tilmeld jer gerne senest i graviditetsuge 32 så I er sikre på at i kan nå det.

Pris: 2395,- I får 50% i tilskud pr. lektion hvis den gravide er medlem af sygeforsikring danmark.

Ved for mange tilmeldte kan I blive skrevet på venteliste. Afbud til holdet skal ske senest 14 dage før så det bliver muligt for andre at få glæde af pladsen.

Datoer: 19/9, 26/9, 3/10, 10/10, 17/10

Fødselsforberedelse for par – Weekendkursus.

Få hele vores fødselsforberedelsesprogram på én weekend.

Lørdag og søndag fra 9-15. Vi sørger for at veksle mellem teori og praktiske øvelser. Vi servere let forplejning i løbet af dagene og holder derudover en god frokostpause hvor i kan nå at spise medbragt mad.

Datoer: 12+13 November