Hos Familiejordemoder kan du låne et

Fødekar

Drømmer du om en hjemmefødsel i vand og vil du slippe for at skulle ud og investere i et fødekar selv, så kan du låne et her gratis.

lån fødekar

Vandfødsel

Fødekarret er et af de mest effektive smertelindrings muligheder du kan bruge til din hjemmefødsel og for mange er det helt naturligt at blive i karret og modtage det lille nye liv, der kommer fra en tryg verden af vand i mors mave og ud til mors favn i det bløde rensende varme vand. En blidere overgang til livet udenfor livmoderen findes vist ikke.

Hjemme-fødsel

Som hjemmeføder på fyn er du sandsynligvis tilknyttet kendt jordemoderordning (KJO).

Hos KJO’erne fra Svendborg vil du få udleveret en hjemmefødepakke, med forskellige remedier til din hjemmefødsel, heriblandt en liner der passer perfekt til det fødekar du kan låne her hos familiejordemoder. Er du derimod tilknytte en KJO fra OUH skal du blot kontakte mig mhp anskaffelse af liner til karret.

Lån fødekar

Når du låner et fødekar hos familiejordemoder, låner du karret i optil 5 uger, fra din graviditetsuge 37 og frem til og med uge 42.

Med til karret følger, drikkevandsgodkendt påfyldningsslange, så du undgår uønsket kemi, samt slange til tømning og forskellige tilkoblingsstykker til dit armatur.

I karret er der plads til 700 L vand, men det fyldes sjældent med mere end 5-600 L.

Gode råd om

at Føde i vand

Salt i fødekarret, øger både opdriften i vandet (gør mor mere flydende) og gør at vandet er mere skånsom for både mor og barns slimhinder. For at få den rette effekt af saltet skal du forsøge at ramme 0,9% salt, dette svare til den saltbalance vi har i kroppen, vores celler, vores tårer, fostervand osv. derfor svier det heller ikke når der er salt i vandet. Brug fint atlanterhavssalt til dit fødekar. Til familiejordemoders fødekar skal du bruge ca. 5,5kg. Det kan du eksempelvis købe her. Men det er dog ikke nødvendigt at putte salt i karret, du kan også sagtens føde i vandet uden.

Bruger du et fast fødekar, som det du kan låne her, kan du med fordel fore bunden med puder, tæpper eller endda stille en sækkepude eller skammel ned i bunden inden du ligger lineren i og fylder karret med vand. På den måde kan du opbygge karret ligesom du har lyst og arrangere bløde steder du kan stå i knæleje m.m.

Karret er stort nok til at i sagtens kan være to i karret hvis i har lyst, så overvej om din fødselshjælper skal have badetøjet klar.

I behøver ikke rende ud og investere i store mængder håndklæder, afdækning osv. 5 Håndklæder plejer at være rigeligt og I kan sagtens bruge og vaske jeres egne, I behøver ikke købe nye og smide ud bagefter. Afdækning af gulvet afhænger af gulvtypen og hvor bekymrede I selv er for at der kommer vand (og evt lidt blod) på. Et par håndklæder/tæpper eller lign som mor kan stille sig på når hun skal i og ud af karret, når hun eks skal på toilet og når hun skal op efter fødslen, er rigeligt for de fleste.

Sørg for at temperaturen i vandet er omkring 36-38 grader og sørg for at rumtemperaturen også er lun (det er koldt for både mor og baby at komme op af det varme vand hvis rummet er for køligt), alternaivt så sørg for at have et godt stort badehåndklæde eller badekåbe klar til mor og et blødt håndklæde til barnet. Håndklæderne kan evt. varmes så de er dejligt lune at få om sig. Put dem i tørretumbleren, på radiatoren, foran pejsen eller i ovnen, stil den på ca. 40 grader og hav håndklæderne liggende klar deri under fødslen (så er ovnen også smålun og klar til at lune boller/rundstykker i efter fødslen). Mens i stadig sidder i karret efter fødslen kan I hælde det lune vand henover barnet for at holde det varmt indtil I skal op.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Kontakt mig via mail eller skriv til mig på messenger hvis du er interesseret i at låne fødekarret, så ser vi på om det er ledigt omkring din termin.