I graviditeten, under eller efter fødslen

Rebozomassage

Rebozo er et meget alsidigt redskab, der stammer fra de indianske jordemødre i Mexico, der bruger rebozoen til behandling under hele graviditets-, fødsels- og barselsforløbet.

En rebozo er kort sagt et specialvævet sjal der kan benyttes til flere typer behandling.

Rebozomassage

En dynamisk massage hvor du bliver masseret, vugget og strukket. Det afhjælper smerter, mindsker væskehævelser, løsner spændinger i hele kroppen, også omkring din livmoder og generelt de områder der er svære at nå ind til gennem en traditionel massage. En tryg og sanselig oplevelse.

Rebozolukning

Efter fødslen bruges rebozoen til at lukke og samle krop og sind igen.

Kroppen omsluttes og samles igen ved hjælp af rebozoen, som bindes og strammes 7 forskellige steder på kroppen. Lukningen laves oftest sammen med en efterfødselsbehandling, som består af fuldkropsmassage, urtefodbad og rebozolukning.

Hjælp til vending

Rebozoen kan også bruges til at hjælpe dit barn med at rotere og indstille sig korrekt i bækkenet. Har du et barn der vender i sædeleje og ønsker du at give dit barn de optimale forhold for at kunne vende sig spontant, så kan rebozoen ikke bare gøre forholdene mere gunstige men også rent mekanisk løfte sædet op fra bækkenet så barnet får mulighed for at rotere.

Hvad kan rebozoen?

Rebozo

Rebozomassage er en meget alsidig mexikansk massage teknik, der kan nydes af alle.

Du vil også kunne stifte bekendtskab med rebozoen under din fødsel, hvor flere danske jordemødre bruger rebozoen til at understøtte veer, afspænde mor og hjælpe barnet med at rotere ned gennem bækkenet. Du og din partner kan også lærer teknikkerne, så du allerede kan få gavn af rebozoen under din graviditet og i fødslens første timer hjemme hos jer selv, inden i tager på sygehuset eller jeres jordemoder kommer ud til jer.

Når veerne ruller ind over dig er overskuddet til at lære nyt ikke det største. Det kan derfor være til stor gavn for dig at du allerede har stiftet bekendtskab med teknikken under din graviditet, da rebozoen kan afhjælpe mange komplikationer undervejs i et fødselsforløb og din evne til at lade dig føre og følge rebozoens rytme er essentiel for dets virkning.

Book en tid til massage i klinikken, eller bestil en individuel jordemoderkonsultation, hvor du og din partner undervises i teknikkerne, så i sammen kan bruge dem både i din graviditet og under fødslen.

Rebozomassage udføres mens du er påklædt. Tag gerne løst/behageligt tøj på og helst uden nitter, knapper osv. som rebozoen vil kunne sætte sig fast i.

Rebozolukning indgår som en del af efterfødselsbehandling 2.

Her får du både: 60 min fuldkropsmassage med varmedetox et rensende urtefodbad og 30 min rebozolukning.

Pris: 950,-